| Hvad er
ansigtszoneterapi? Ansigtszoneterapi er en moderne terapiform, som har rødder mange tusinde år tilbage, både i ægyptiske, indianske og orientalske samfund. Igennem de sidste 20 år har zoneterapeut Lone Lopez Sørensen samlet disse behandlingsmetoder og udviklet disse terapiformer. Hun modtog i år 2001 en prisbelønning fra WHO, bl.a. for forskning og udviklingen af ansigtszoneterapien, som første zoneterapeut i verden, der modtager prisbelønning fra WHO. Zoneterapi på fødderne er efterhånden almindelig kendt, men man kan stimulere de samme zoner i ansigtet og med samme gode effekt. Hvor fodzoneterapi godt kan gøre lidt ondt er ansigtszoneterapien mere blid og derfor meget behagelig og afslappende. Sænk stress-niveauet, bliv dejlig afslappet, genopret energien i krop og sjæl og få styrket dine organer til at arbejde bedre for dig. |
|
Hvordan foregår det? Først snakker vi lidt om, hvorfor du er kommet og hvilke problemer du har. Derfor er det godt, hvis du i forvejen har skrevet lidt ned eller i hvert fald tænkt over, hvilke sygdomme og problemer du har haft tidligere og hvilke du har i øjeblikket. Grunden til at jeg gerne vil vide lidt om fortiden, er at der stadig kan ligge nogle ubalancer gemt, selvom du er behandlet for dem. Du skal helst have fjernet eventuel make-up. Du ligger på en briks med et tæppe over, hvis du ønsker det og med afslappende musik i baggrunden. Behandlingen består af 7 grundfaser, hvor jeg analyserer og behandler de forskellige zoner og punkter. Derudover er der 9 tillægsfaser, som jeg anvender individuelt alt efter dit behov. En behandling varer 1 lille time, og hvor mange behandlinger du har brug for varierer alt efter sygdommens/problemets karakter. Du vil blive tilbudt et glas vand og det er vigtigt at sørge for at drikke rigelig vand efter behandlingen - også når du kommer hjem - da vandet hjælper kroppen med at rense ud. Evt. reaktioner på en behandling kan være: Mere energi, afslappet træthed, øget vandladning, grumset/mørk uring på grund af udskillelse af affaldsstoffer, øgen tarmfunktion, kortvarig opblussen af gamle skavanker. |
|
En behandling Ansigtszoneterapi udføres via manuel stimulation af zoner og punkter i ansigtet og derved påvirker man centralnervesystemet, muskler, organer og meridianbaner. Først foretages en undersøgelse og diagnose, hvor ubalancer vurderes individuelt ved gennemførelse af en grundbehandling. Derefter efterbehandles mere specifikt ved stimulering af punkter som er kombineret ud fra orientalske teorier og meridianerne samt viden om det centrale nervesystem. Ved stimulering af de neurologiske/akupunktur punkter i ansigt og kranie, sendes impulser via centralnervesystemet til hjernen og videre til f.eks. muskler og organer. Herved reguleres den kemiske proces, blodkredsløbet, hormonsystemet og lymfekredsløbet. Også den psykiske/mentale balance reguleres og derfor er behandlingen fantastisk, hvis du er stresset. Jeg foretager også en dybdegående massage af alle reflex-zonerne. Hver behandling kan være meget individuelt sammensat, ud fra den enkeltes ønsker og behov, men grundbehandlingen vil altid være med i forløbet. Har du børn, så kig her |
| Hvad hjælper
det på? Den sætter en udrensnings- og regenerationsproces i gang, ansigtsmusklerne afspændes og hudens blodgennemstrømning forbedres. Stress og udbrændthed |
![]() |
Wellness og
skønhedspleje Ansigtszoneterapien har også en rekonstruerende og opstrammende virkning. Således egner behandlingen sig udmærket til at behandle rynker og andre påvirkninger af ansigts væv og hud. Behandlingen er meget afslappende og beroligende. Også her vil du starte med grundbehandlingen. Skal behandlingen hjælpe på rynker og slap hud kræver det mellem 5 og 10 behandlinger. Japansk Lifting er dog en bedre løsning, hvis du ønsker en ansigtsløftning.
|